Pubertetsdrenge mangler forbilleder

Drenge i puberteten er »uhyggeligt ensomme«, og deres liv præges i høj grad af kønsrolletvang og gruppepres, konkluderer forskerne Cheryl Benard og Edit Schlaffer fra Ludwig-Boltzmann-forskningsinstituttet i Wien. De har i fire år fulgt en gruppe unge mænd tæt, og oplevelserne tyder ikke på, at det går særlig godt med ligestillingen. Undersøgelsen fastslår blandt andet, at fædre stort set ikke taler med deres sønner om følelser eller forhold mellem mennesker. De taler om skolepræstationer, jobplaner og sport, og deres hyppigste fælles beskæftigelse er at se tv. Desuden er fædrene tilbøjelige til at vikle sig ind i magtkampe med deres teenagesønner. »Forholdet handler ofte mere om dominans end om opdragelse, og når fædre opfører sig autoritært og kontrollerende, udvikler deres sønner en svagere mandlig identitet og bliver passive«, fastslår forskerne i bogen 'Ensomme cowboys', der for nylig er oversat til dansk. Mangel på danske undersøgelser Mangel på hjemlige undersøgelser gør det svært at konkludere, hvad danske pubertetsdrenge tænker og føler, når de store spørgsmål om identitet blandes op med kønshormoner. En forsker peger på, at drengene mangler forbilleder, og at mange i hvert fald ikke længere kan bruge deres far som model. »Kønsrollemønstrene har ændret sig så meget de seneste 20-30 år, at fædrene ikke er særlig brugbare for dem, når de konstruerer en maskulin identitet«, siger ungdoms- og kønsforsker Niels Ulrik Sørensen fra Center for Ungdomsforskning, Roskilde Universitetscenter. Fælles ståsted søges Han blev ganske desorienteret, da han for et par år siden som redaktør af mandeantologien 'Pikstormerne' modtog bidrag til bogen, for de var så forskellige, at han ikke umiddelbart kunne indkredse et fælles ståsted for nutidens unge mænd. »Konturerne af manden anno 2000 blev svagere og svagere, og det var ikke, fordi de unge manglede profil, slet ikke. Efterhånden gik det op for mig, at hovedparten af artiklerne rummede et fællestræk - nemlig en uvilje mod at identificere sig med den traditionelle manderolle og et ønske om at finde en ny identitet som mand«, fortæller Niels Ulrik Sørensen. Forskellige miljøer Kulturforsker Anne Scott fra Syddansk Universitet synes også, at det er svært at sige noget generelt om den danske teenagedreng. Dels fordi der mangler nye undersøgelser, dels fordi udviklingen foregår meget spredt: »Vi er nødt til at differentiere. I nogle miljøer hersker der stadig fundamentalistiske forventninger til drengene. I andre er der sket rigtig meget. Meget tyder på, at det virkelige opgør med den klassiske maskulinitet, som de fleste regnede med skete med 68-generationen, først foregår nu«. Rollestudier gennem pc-spil Den store spredning mellem en traditionel og en moderne kønsidentitet genkender Anne Scott fra sine studier af 15-16-årige drenges rolle- og computerspil. Der findes stadig klassiske spil, hvor det bare gælder om at smadre modstanderen. Men nye stategispil vinder stadig mere frem, og de stiller helt andre krav til form, samvær, fortælling og sprogbevidsthed. »Spillene fungerer simpelthen ikke, hvis drengene ikke kan finde ud af at etablere netværk og indgå i samspil. De kan ikke vinde, hvis de kun bruger næven - de skal også bruge ordet og hovedet. Udbuddet af spil er et meget godt billede på, at det ikke længere giver mening at tale om en fast kønsidentitet, og det underbygger formodningen om, at i hvert fald nogle drenge ikke længere kan bruge deres far som rollemodel«. »Vi ved fra undersøgelser med andre fokuspunkter, at unge bruger hinanden i langt højere grad end familien, så det gælder sikkert også her. Det betyder, at det kan være altafgørende for udviklingen af drengenes kønsidentitet, hvordan man ser på de ting i præcis den drengekultur, de færdes i«, siger Anne Scott.