Dusør i drabssag har ikke givet resultat

Lyt til artiklen

En dusør på 100.000 kroner, som i går blev udlovet i opklaringen af drabet på en 41-årige familiefar under sidste uges bankrøveri i Ålsgårde, har endnu ikke resulteret i afgørende henvendelser til politiet. Tyve personer henvendte sig i løbet af i går, men ingen af deres udsagn er umiddelbart "revolutionerende" siger vicekriminalkommissær Karl Erik Agerbo fra Helsingør Politi. Dusør sigter på kriminelt miljø Med den forholdsvise store dusør håber politiet at få folk i det kriminelle miljø til at hjælpe, fordi der måske her findes personer med en værdifuld viden. »Der er en personkreds, som ikke har henvendt sig og en dusør appellerer nok mere til det kriminelle miljø end til almindelige mennesker«, siger Karl Erik Agerbo. Dusørens størrelse er fastsat i et samarbejde mellem politi og Nordea. Forsøgte at stoppe røveri Den 41-årige familiefar blev dræbt af to hjelmklædte røvere, da han forsøgte at blande sig i et røveri i Nordeas afdeling i Ålsgårdecentret ved Helsingør. Den 41-årige væltede først røvernes motorcykel og kørte derefter sin bil hen foran banken, hvorefter røverne skød manden i ryggen. Ved røveriet slap røverne væk med cirka 500.000 kroner.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her