Rejseholdet hjælper med at opklare bankdrab

Lyt til artiklen

Politiet i Helsingør får assistance af Rigspolitiets rejsehold i forbindelse med et røveri mod en bank i Ålsgårde ved Helsingør, hvor en 41-årig familiefar blev skudt og dræbt. Rejseholdet gav mandag tilsagn om, at de møder op med formentligt et par mand tirsdag for at hjælpe med efterforskningen. Det oplyser vicekriminalkommissær Niels Bak fra Helsingør Politi. Politiet har modtaget omkring 400 henvendelser fra borgere efter røveriet. Trods de mange henvendelser er røverne stadig på fri fod. Derfor efterlyser politiet i Helsingør fortsat tip fra vidner, der fredag ved middagstid så en mørk Mercedes, som med høj fart kørte syd på fra Helsingør mod København ad motorvejen. Røvere dræbte familiefar »Vi har fået en hel henvendelser om bilen. Det er imponerende. Men vi har fået meget lidt om registreringsnummeret. Hvis bare man kan huske de første par numre, vil vi meget gerne vide det«, siger vicekriminalkommissær Niels Bak fra Helsingør Politi. I bilen sad formentlig de to mænd, der dræbte en 41-årig familiefar under røveriet mod Nordeas filial i Ålsgårde. Forsøgte at stoppe røveri Den 41-årige holdt uden for banken og ventede på sin kone og datter, da han opdagede, at et røveri var i gang. Først væltede han den motorcykel, som røverne var ankommet på. Derefter hentede han sin bil for angiveligt at spærre døren til banken. Men en af røverne opdagede, hvad der var ved at ske. Han stillede sig op bag den 41-åriges bil, sigtede gennem bagruden og affyrede sit våben mod den 41-årige, der blev ramt i ryggen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her