Udenrigsminister Per Stig Møller (K) er efter præsident George W. Bushs tale tilfreds med, at USA engagerer sig i løsningen af konflikten mellem israelere og palæstinensere. Tidligere udenrigsminister, Mogens Lykketoft (S), efterlyser en skærpet kurs overfor Israel. I en kommentar til præsident George W. Bushs tale fastslår udenrigsminister Per Stig Møller (K), at det er nødvendigt at komme videre med en løsning af konflikten mellem israelere og palæstinensere. »For det første er det godt, at USA engagerer sig. For det andet er det godt, at USA forpligter sig til at hjælpe en palæstinensisk stat på vej. For det tredje er det godt, at USA fastholder Arafat på løftet om demokrati«, siger han. Per Stig: Arafat er den valgte leder Præsident Bushs tale er blevet tolket som et krav om, at den palæstinensiske leder, Yassir Arafat, skal forlade sin post, hvis USA skal støtte en midlertidig palæstinensisk stat. Per Stig Møller fastholder, at det er det palæstinensiske folk, der skal vælge deres leder. Men både USA og EU skal tilskynde til valg og reformer. »Nu siger Bush ikke direkte, at Arafat skal gå. Han siger, at han vil have et demokrati. Arafat er den valgte leder, men Arafat har lovet nyvalg, og så må vi jo se, hvad der kommer ud af det«, siger Per Stig Møller til Ritzau. Lykketoft savner krav til Sharon Tidligere udenrigsminister Mogens Lykketoft (S) kritiserer, at præsident George W. Bush undlader at stille krav til Israels premierminister, Ariel Sharon, mens den palæstinensiske leder, Yassir Arafat, underkendes. »Desværre kan vi ikke bestemme, hvem der er ledere hverken i Israel eller Palæstina. Den kritik, man fra amerikansk side retter mod Arafat, kan man med mindst lige så stor styrke rette mod den israelske statsminister«, siger Lykketoft, der er bange for, at den israelske regering vil opfatte Bushs tale som en fribillet til at gennemføre militæraktioner mod palæstinensiske selvstyre.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























