»Det minder om kulturcensur«, siger Lars Pedersen. Han er en af arrangørerne bag den store graffitievent - 'Meeting of Styles' - der efter planen skulle have løbet af stablen 5.-7. juli dels ved H.C. Ørstedsværket i København, dels i Malmø. Arrangørerne havde fået lov til at leje arealet ved H.C. Ørstedsværket gratis af E2, der selv lejer grunden af Københavns Havn, men efter alt at dømme bliver arrangementet ikke til noget. Pind annullerer Københavns bygge- og teknikborgmester, Søren Pind (V), har bedt E2 om at annullere tilladelsen til arrangementet. E2's aftale støder ifølge borgmesteren sammen med kommunens indsats for at dæmme op for graffitiødelæggelserne i hovedstaden. I et brev stilet til E2's administrerende direktør, Torkild Bentzen, opfordrede Søren Pind derfor E2 til forhindre, at graffitiarrangementet gennemføres. E2 trak som en følge af brevet sin aftale tilbage. 100 pct. lovligt arrangement Arrangøren bag 'Meeting of Styles', Lars Pedersen, understreger, at der var lagt op til et 100 procent lovligt graffitimøde, hvor man ville vise graffitiens positive side. »I indbydelsen til 'Meeting of Styles' står der, at der ikke vil blive solgt alkohol, og at det er et stoffrit arrangement. Det har vi mest skrevet for pressens skyld, fordi der er skabt et billede af, at folk, der maler graffiti, altid er på stoffer, hvilket selvfølgelig er langt fra sandheden. Ydermere er det kun udvalgte folk, der vil få lov til at male på murene ved H.C. Ørstedsværket, der allerede nu er fyldt med store graffitimalerier«, siger han. 'Lovligt graffiti fører ulovligt med sig' Men Søren Pind skriver i brevet til Torben Bentzen, at »lovlig graffiti uundgåeligt medfører ulovlig graffiti«. Søren Pind henviser til et lignende arrangement i Stockholm i august sidste år, hvor en hel bydel blev overmalet med graffiti som følge af graffiti-arrangement.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























