Tørnæs vil af med det delte gymnasium

Undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) lægger op til et brud med 130 års gymnasietradition. I regeringens uddannelsespolitiske handlingsplan "Bedre uddannelser", som offentliggøres i næste uge, foreslår undervisningsministeren bl.a., at gymnasiet siger farvel til matematisk og sproglig linje, som det kendes i dag. »I stedet skal eleverne starte i en fælles klasse, hvor de både har humanistiske, samfunds- og naturvidenskabelige fag. Først efter et halvt år skal de vælge deres endelige fagsammensætning«, siger Ulla Tørnæs. Bedre valggrundlag Hun mener, at det vil give eleverne et bedre grundlag for at vælge de fag, som danner rygraden i deres studentereksamen. I dag vælger eleverne allerede inden skolestarten, om de vil være matematiske eller sproglige studenter. Eleverne begynder i stedet i en fælles klasse med humanistiske, natur- og samfundsvidenskabelige fag. De vælger fagsammensætning efter første semester. Eleverne kan kombinere fagpakker f.eks. sprog, matematik og naturvidenskab eller biologi, kemi og samfundsfag. Der bliver flere timer til valgfag, men færre til obligatoriske fag, forklarer Ulla Tørnæs i Berlingske Tidende. Dansk Folkeparti imod S er for Dansk Folkeparti afviser gymnasiereformen på grund af frygt for fagligheden i gymnasiet. Dels fordi der åbnes for mere projekt-arbejde, dels fordi første semester bliver fælles for linjerne«, siger uddannelsesordfører Louise Frevert til Ritzau. Derimod ser Socialdemokratiet positivt på flere elementer i reformen. Partiet vil gerne have fagpakker, så fagene supplerer hverandre. Desuden ønsker partiet mere projektorienteret og selvstændigt arbejde, så eleverne forberedes til at læse videre«, siger uddannelsesordfører Frank Jensen til Berlingske Tidende. Gymnasieelever vil bevare den almene studentereksamen Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) støtter regeringens forslag om at ophæve linjedelingen i gymnasiet, men frygter, at forslaget om fagpakker betyder døden for den nuværende almene studentereksamen. Studentereksamen skal først og fremmest forberede eleverne til at læse videre, og det hindrer den nye reform, mener DGS. »Man kan frygte, at den fremtidige studentereksamen bliver meget snævert fokuseret på bestemte fag. At en naturvidenskabelig fagpakke kun vil give adgang til de hårde naturvidenskabelige fag som fysik og biologi. En sådan model vil reelt fremskynde de unges studievalg til 16-årsalderen, og det er alt for tidligt«, siger formand for DGS, Bjørn Hansen.