Bredt forlig om fremtidens beredskab

Folketingets partier indgik fredag forlig om det beredskab, der i fremtiden skal passe på danskerne. Forliget betyder blandt andet, at kommunerne fremover får større frihed til at beslutte, hvilke krav der skal stilles til de lokale brandvæsner. Men det betyder også besparelser. Beredskabet landet over skal i løbet af de næste fire år spare i alt 25 millioner af det samlede beredskab, der i dag koster 420 millioner kroner. Men alligevel betyder forliget ifølge indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (V) ikke forringelser. »Det er jo et spørgsmål om at bruge pengene bedre. På værnepligtsområdet, hvor der især er besparelser at hente, har vi fulgt devisen om, at færre skal kunne mere«, forklarer han til Ritzau. Mindre stive regler Med forliget bliver de nuværende meget stive regler for brandvæsnets størrelse i de enkelte kommuner fortid. I dag bestemmer befolkningstallet størrelsen på den lokale brandstyrke. Der har også været stramme regler for hvor hurtigt de lokale styrker skal være ude af garagerne. Fremover skal det være lokale risikoanalyser, der afgør, hvilke krav, der stilles. Her og nu lempes kravene. De lokale brandvæsner skal således stille med færre mand og mindre materiel. Når brandvæsnet rykker ud, er der i fremtiden to mand mindre med på bilerne til at bekæmpe ilden. »Enhedslisten vil selvfølgelig holde øje med, at kommunerne ikke misbruger den øgede frihed til at skære ned på beredskabet, men i stedet bruger ressourcerne bedre«, siger Enhedslistens forhandler Line Barfod til Ritzau. Slankning af Beredskabskorpset Forliget betyder, at statens eget redningskorps, Beredskabskorpset, bliver slanket. Korpset vil få færre værnepligtige at uddanne. Til gengæld får de alle seks måneders uddannelse. Beredskabskorpsets kaserne i Hillerød skal lukkes. Til gengæld vil de to kommunale brandvæsner i regionen modtage ekstra udstyr.