Med rockerloven i hånden fik Hvidovre Kommune for fem år siden smidt en rockergruppe på gaden. Det vil kommunen nu gentage. Men da rockerloven i praksis kun virker, når der er rockerkrig, har kommunalbestyrelsen sendt en opfordring til Folketingets partier om at stramme rockerloven op. Kommunen har med borgmester Britta Christensen (S) i spidsen skrevet til samtlige partier i Folketinget. Kravet er klart: Det er uholdbart, at rockergrupper slår sig ned i beboelseskvarterer, da kriminaliteten også flytter med. Derfor skal kommunen have ret til at smide dem ud. Borgmester ønsker vetoret »Vi vil have det sådan, at de ikke bare kan lægge deres klub, hvor de vil. Ikke alle steder er jo lige hensigtsmæssige. Men hvis de ville lægge klubben længere væk fra beboelser, vil vi ikke afvise det. Det handler om, at vi skal have vetoret i første omgang«, siger Britta Christensen til Ritzau. Den aktuelle sag i Hvidovre handler om et hus i et beboelseskvarter på Kirkegade. Borgmesteren mener, at det er uacceptabelt, at rockerne, der bærer rygmærkerne fra Bandidos og X-Team, skal have klubhus ved siden af en privatskole og tæt på en folkeskole. Krav om redegørelse Politikerne i Folketinget er begyndt at røre på sig. Torsdag krævede formanden for Folketingets retsudvalg, Anne Baastrup (SF), at justitsminister Lene Espersen (K) udarbejder en skriftlig redegørelse om rockersituationen. Den skal skabe overblik over, hvor og hvordan borgere kan få hjælp imod rockere. Redegørelsen skal diskuteres på et samråd 15. august.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Noa Redington
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
Kronik af Knud Peder Jensen




























