SiD får nu mulighed for besøge Tvinds kritiserede bananplantager i det mellemamerikanske land Belize. Det oplyser fagforbundet efter et møde i dag mellem repræsentanter for Tvind og SiD. På Roskilde Efterskole mødtes blandt andre formanden for SiD's internationale udvalg, Steen Andersen, og Søren Sørensen, som driver Tvinds plantager i Belize. Det bliver SiD's regionale koordinator i Mellemamerika, Jesper Nielsen, som får mulighed for at besøge plantagerne. Støtter bananarbejdere SiD støtter bananarbejderne i at skabe en demokratisk fagbevægelse, mens Tvind er blevet beskyldt for meget dårlige arbejdsforhold. »SiD har tidligere ved flere lejligheder kritiseret Tvind for at køre en meget lukket politik, og derfor er det glædeligt, at der nu er åbnet op for en dialog«, hedder det i en udtalelse fra Steen Andersen, SiD.
SiD besøger Tvind-plantager i Belize
Lyt til artiklen