»Türkiye! Türkiye! Türkiye!«. De taktfaste råb gjalder gennem et øredøvende arsenal af båthorn. Røde flag med hvide halvmåner blafrer ud af bilruderne. Og selv om nogle bilister har parkeret i busbaner, og trafikken er tæt, accelererer flere af de øvrige med sydlandsk tempo og lyd. Et ekstra drabeligt »vroooooooum« forskrækker et par ældre damer på en af de grønne bænke. »Jamen, hvad er dog det? Demonstrerer de«, spørger den ene. »Nej, de virker da glade. Det er nok noget med det der fodbold-VM«, svarer den anden. Første gang i semifinale Og det er det. Tyrkiet er for første gang nogensinde i semifinalen, efter angriberen med hestehalen Ilhan Mansiz har sendt sit gyldne sejrsmål ind bag Senegals målmand Tony Sylvia. Allerede et kvarter efter, at kampen er forbi på Osaka-Nagai Stadion i Japan, er der mange hundrede ellevilde mennesker af tyrkisk oprindelse på Rådhuspladsen i København. »Nasserøve!«, råber en rødskægget og slidt udseende dansker - og skynder sig væk. Smil, dyt og glade dage Men de fleste tilskuere står og smiler, og et par vogne med godt beduggede, fortrinsvis blonde studenter dytter ivrigt med. En BMW parkerer på pladsen og åbner bagklappen, så mellemøstlige sangfraseringer og dunkende bas kan strømme ud. Og en japansk turist synes, at hele seancen er så eksotisk, at den må foreviges på video sammen med havfruen. »Vi er i semifinalen, mand!«, råber Davud Demir til sin ven Hasan Karabulut. Begge er tilfredse med at være nået så langt. Og begge tror på, at man nu kan slå Brasilien - holdet, som Tyrkiet tabte 1-2 til i den indledende runde. »Det var jo kun takket være dommeren, at de vandt første gang. Det er begge stærke hold, men vi kan spille op mod dem på en god dag«, vurderer Davud, mens Hasan er mere skråsikker: 'I har ikke en chance' »Vi slår Brasilien!«, råber han og forsvinder i mængden af rød-hvide flag. En latinsk kvinde går forbi med det brasilianske flag på hatten: »I har ikke en chance«, siger hun smilende på engelsk.