Det borgerlige flertal i den gældsplagede Farum Kommune indgik mandag aften en økonomisk aftale med tidligere borgmester Peter Brixtoftes (V) hjertebarn, Farum Boldklub, om en afdragsordning for fodboldklubbens gæld til kommunen, som parterne har opgjort til i alt 2.258.000 kroner. Dermed mener både klubben og et flertal i byrådet bestående af Venstre og de Konservative, at oprykkerne fra Farum Boldklub kan imødegå sin debut i landets bedste fodboldrække den 4. august mod Viborg med god samvittighed og uden fare for at ende i en konkurs på samme måde, som det skete for naboklubben i Lyngby i den forgangne sæson. Sammen med Socialdemokratiet og løsgængeren Paul Wachtell stemte SF imod aftalen.
Farum Kommune og Boldklub indgår aftale om gæld
Lyt til artiklen