En ny stor undersøgelse af elever og lærere i danske skoler har for første gang dokumenteret, at der er en sammenhæng mellem skimmelsvampe i støv og forekomsten af øjen- og luftvejsirritation, hovedpine, svimmelhed og koncentrationsbesvær. Det oplyser By og Byg, Statens Byggeforskningsinstitut. Undersøgelsen viser, at der er en selvstændig sammenhæng mellem skimmelsvampe i gulvstøv og en lang række indeklimasymptomer - også hos personer, der ikke lider af allergi over for skimmelsvampe. Cirka hver fjerde af eleverne i 8. og 9. klasse, som deltog i undersøgelsen, havde høfeber, mens hver ottende havde astma. Relativt mange tilhører dermed den følsomme gruppe, som er særligt udsatte for at få gener af skimmelsvampe.
Skimmelsvampe kan give indeklimasymptomer
Lyt til artiklen