Minoritetspartiet vil i Folketinget

Papkasserne bliver båret på nænsomme skuldre. Klistermærker med Minoritetspartiets logo, rød sol på sort baggrund, viser, at inde i disse kasser ligger partiets fremtid. 21.100 forhåndsgodkendte vælgererklæringer, der gør det muligt for partiet at stille op ved næste folketingsvalg, er på vej til Indenrigsministeriet. »Nu passer I godt på dem«, siger en af de fremmødte, da vælgererklæringerne forlader partiets hænder og lander på bordet i ministeriet. Gyldighed kontrolleres Nu skal ministeriet i gang med at kontrollere vælgererklæringernes gyldighed. Udenfor i solen trykker partiets fremmødte hænder og ønsker tillykke. »Det var det. Det er en mærkelig fornemmelse«, siger Bashy Quraishy, da de fremmødte siver ud af ministeriet. Han er Minoritetspartiets ordfører for etnisk ligestilling og næstformand i de etniske minoriteters paraplyorganisation, POEM. Men han understreger, at partiet ikke kun er for etniske minoriteter: »Partiet kæmper for alle slags minoriteter i vores samfund: hjemløse, ældre, fattige og udstødte«, siger han. Minoritetspartiet blev stiftet grundlovsdag år 2000. Siden har tiden været brugt på at samle vælgererklæringer. Partiet har omkring 200 medlemmer. Omkring halvdelen er folk med anden etnisk baggrund end dansk. Rune Engelbreth Larsen er formand for partiet og tidligere redaktør af det omstridte tidsskrift Faklen. Han mener, at der er god brug for fornyelse blandt de eksisterende partier. »Problemet ved de gængse partier er, at de tror, at de kan standse Dansk Folkeparti ved at kopiere dele af deres partiprogram. Partierne skæver til en folkestemning, som Dansk Folkeparti har været med til at skabe. Vi vil i stedet for prøve at skabe en ny folkestemning. En humanistisk folkestemning, der helt enkelt sagt kræver lige rettigheder for alle borgere, og som hjælper de udstødte af alle slags. Hvis det ikke lykkes at komme i Folketinget efter næste valg, lukker vi partiet igen. Vi skal ikke sidde og blive gamle på et partikontor, hvis vi ikke har folkestemningen med os«, siger han og benægter, at partiet er et protestparti, i den forstand at det kun har en enkelt sag at kæmpe for. »Vores partiprogram er på 50 sider, og det handler immervæk om andet end integrationspolitik«, siger han. Partiet arbejder blandt andet for borgerløn, nedbringelse af arbejdstiden og statens og kirkens adskillelse.