Hver anden skole skal have flere timer

10 timer med dansk og fem med matematik. Sådan ser fremtidens skoleskema ud for de små i 1. klasse, efter at Kommunernes Landsforening og regeringen fredag indgik en aftale om en folkeskolereform som led i næste års økonomi. Som noget nyt gøres den længere skoledag obligatorisk i modsætning til i dag, hvor antallet af dansk og matematiklektioner alene er vejledende. Ifølge Undervisningsministeriets skøn betyder det, at halvdelen af landets skoler skal sætte timetallet i vejret, fordi de i øjeblikket ligger på det vejledende minimum. Den anden halvdel har af egen kraft sat flere timer på skemaet. Lærerforening er rasende Danmarks Lærerforening er overordnet rasende - akkurat som en række af Folketingets partier - over, at fornyelse af folkeskolen pakkes ind i en økonomiaftale i stedet for at blive drøftet åbent mellem interessenterne. »Jeg har i det hele taget svært ved at sige noget positivt om den måde, aftalen er blevet til på. Men det kan ikke skjules, at vi i lærerforeningen er glade for, at timetallet nu bliver obligatorisk«, siger næstformand for lærerne, Stig Andersen. Kommunernes Landsforening har hørt de vrede røster, og formand for KL Ejgil W. Rasmussen (V) skyndte sig i aftes at tilføje, at kommunerne naturligvis har respekt for, at Folketingets partier har mulighed for efterfølgende at præge folkeskolereformen. »Men overordnet er vi tilfredse med, at vi udover de ekstra timer også har fået en øget fleksibilitet i folkeskolen«, sagde han med henvisning til, at aftalen giver kommunerne mulighed for at oprette større hold og undervise op til 60 børn ad gangen. Tre faser Undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) er ikke mindst optaget af nyskabelsen, hvor skolelivet opdeles i tre faser - indskoling, mellemfase og udslusning. »Det giver bedre mulighed for at udnytte faglærerne i de linjefag, de har. I stedet for at følge en klasse med hele vejen op gennem årene kan de nu undervise mere samlet indenfor en enkelt fase. Det giver bedre resultater og bedre økonomi«, siger Ulla Tørnæs, som håber, at reformen vil reducere den femtedel af elever, som i dag forlader skolen uden brugbare læsefærdigheder.