Ny plan mod rockerkriminalitet

Lyt til artiklen

Kommunernes bøn om en landsdækkende strategi mod rockerkriminalitet er blevet hørt. Per Kaalund (S) fra Folketingets retsudvalg kalder nu justitsminister Lene Espersen (K) i samråd for at præsentere en plan. »Vejen frem er at løfte sagerne ud af kommunerne og op i Told & Skats regioner. Kommunerne har ikke altid eksperticen, og sagsbehandlerne er bange for trusler. Man kunne i stedet lade kommunernes sagsbehandlere udlåne til arbejdet i regionerne og lade folk, der er placeret højt oppe i systemerne, skrive under på afgørelserne«, siger Per Kaalund. Horsens lægger huse til Horsens er en af de byer, der lægger huse til både Hells Angels, Bandidos og to støttegrupper. Borgmester Vagn Ry Nielsen (A) genkender angsten for repressalier fra sine egne medarbejdere i kommunen, og han er begejstret for forslaget. »Det er det, vi gerne vil. Vi vil have Told & Skat og bagmandspolitiet ind, og så håber jeg, at det her kan blive en folkesag«, siger Vagn Ry Nielsen. For et par måneder siden mødtes han med borgmestre og politimestre fra seks andre jyske kommuner. Emnet var bekæmpelse af rockerkriminalitet, og mødet resulterede i et brev til indenrigsministeriet, hvor de syv kommuner efterlyste de samme tiltag som Per Kaalunds forslag indeholder. Kan sammenkøre registre En del af udkastet til en landsdækkende strategi handler om en øget mulighed for samkøring af registre. »Der er visse restriktioner i dag. Dem kan man ved en lovændring, hvis det er nødvendigt, eller ved hjælp af en kendelse i visse tilfælde dispensere fra«, siger Per Kaalund.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her