Politiet tog ingen chancer, da der i dag blev indtelefoneret en bombetrussel mod Rådhuspladsen i København. Rullemarie blev sat ind og beskød en bombelignende genstand, der viste sig at være en attrap. En herrestemme ringede ved 10-tiden til Københavns Brandvæsen og fortalte, at der var en bombe i en telefonboks på Rådhuspladsen, og det fik politiet til at rydde hele pladsen. På en hylde i en telefonboks ved HT-bygningen fandt man en sort taske, og derfor blev Farum Kaserne alarmeret. Rullemarie skød på attrap Politiet valgte at lade Rullemarie sprænge den bombelignende genstand ved at skyde på den, og det viste sig, at der ikke var tale om en reel bombe. Hele aktionen foregik, mens det meste af Danmark så fodboldkampen mellem Danmark og Frankrig, men heldigvis var de fodboldgale ikke samlet ved den traditionelle storskærm på Rådhuspladsen.
Bombe-attrap sprængt på Rådhuspladsen
Lyt til artiklen