De ansvarlige for de kaotiske forhold i Linate-lufthavnen i Milano kan forvente et retsligt efterspil efter ulykken i oktober. Ulykken kostede 118 personer livet, da et SAS-fly i et tæt tåge kolliderede med et mindre tysk Cessna-fly. 'Skødeløst og overfladisk' Ifølge den norske avis Aftenposten retter den ekspertgruppe, der har gransket ulykken, hård kritik mod de ansvarlige medarbejdere i lufthavnens kontroltårn. Sikkerhedsrutinerne beskrives af ekspertgruppen som 'skødesløse, omtrentlige og overfladiske', mens selve signalsystemet i lufthavnen beskrives som elendigt. Manglende radarer på jorden var bare en af de mange årsager til katastrofen den 8. oktober i fjor, hedder det i den 115 sider lange rapport. Udover dårlige sikkerhedsrutiner og et elendigt signalsystem peges der på, at privatflyene på Linate ikke sjældent havde en nonchalant optræden over for ruteflytrafikken, og at de små fly ikke hyppigt nok blev standset af kontroltårnet, skriver norske Aftenposten. Direktører står til retsforfølgelse Den italienske chefefterforsker, Celestina Gravina, ventes at lægge eksperternes udtalelser til grund, når ansvaret skal placeres. Nogle ansatte i lufthavnen er allerede blevet varslet om, at de sandsynligvis vil blive retsforfulgt, heriblandt lufthavnschefen Vincenzo Fusco og direktør for driftselskabet Linate, Giorgio Fossa. Men flere risikerer tiltale. Undlod at gribe ind Ifølge ekspertgruppens rapport greb personalet i kontroltårnet ganske enkelt ikke ind, selv om det vidste at piloten i Cessna-flyet tog fejl af startbanen. Tilmed var personalet advaret i forvejen: Dagen før ulykken den 8. oktober var et privatfly kørt ad den selvsamme startbane, og havde kun med nød og næppe undgået at støde sammen med et andet fly.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























