Frem og tilbage i Venstres gruppe

Lyt til artiklen

Det er nødvendigt at have begge hænder ledige som tællemaskine for at holde styr på størrelsen af Venstre i Farum Byråd. Fredag var der særligt travlt i partiets svingdør, da fem politikere forlod byrådsgruppen i protest mod den lokale vælgerforenings eksklusion af kommunens tidligere borgmester Peter Brixtofte. Gang i svingdøren - også den anden vej Mens de fem var på vej ud, svingede døren ind igen med de to frafaldne venstrefolk Morten Pflug og Erik Fuchs, som begge stillede sig udefor partiets byrådsgruppe på grund af den loyale opbakning gennem mange, mange uger til Peter Brixtofte. Summen er dog næsten den samme for nuværende borgmester Lars Carpens (V), som ganske vist beklager det voldsomme mandefald fra byrådsgruppen. Men som dog fortsat regner med de fems opbakning. Carpens ked af det »Jeg er ked af, at vi ikke kunne klinke skårene. Jeg har forståelse for de mennesker og deres følelser. De har alle været tæt på Peter Brixtofte og føler, at han er blevet voldsomt uretfærdigt behandlet ved at blive ekskluderet lige nu, hvor han har startet behandling for sit alkoholmisbrug«, siger Carpens. Den nye løsgænger, Marianne Helslev, bekræfter, at hun sammen med de øvrige udvandrere - det er Hüseyin Tas, Berit Torm, Bent Jensen, Kette Træholt - fortsat agter at støtte den siddende borgmester. Kan ikke acceptere tidspunktet Ud over de fem i byrådet valgte også Venstres 1.-suppleant til byrådet, Marina Vitagliano, at afsværge partiet troskab og medlemskab. »Vi har nok hele tiden vidst, at Peter ville blive ekskluderet på et tidspunkt, men tidspunktet netop nu kan jeg ikke acceptere, og jeg er da glad for, at så mange fulgte mig«, siger hun, der ikke har aktuelle planer om at skabe en ny og alternativ Venstreliste. Brixtofte kan anke Peter Brixtofte, som befinder sig i misbrugsbehandling i USA, blev overraskende ekskluderet grundlovsdag af den lokale vælgerforenings bestyrelse. Beslutningen kom som en overraskelse, fordi 150 af foreningens medlemmer ugen inden havde været samlet for at diskutere temaet - med stor opbakning til Brixtofte som partimedlem til følge. Brixtofte kan anke eksklusionen til den lokale vælgerforenings generalforsamling, og der er bebudet en ekstraordinær af slagsen i Farum i september. Kommer der ikke en klage fra Peter Brixtofte til den ekstraordinære generalforsamling i september, kan han vælge at bruge den ordinære generalforsamling i januar som appelinstans, oplyser Finn Erik Enderlein fra Venstres landsorganisation.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her