Partifæller modsiger Fogh

Statsminister Anders Fogh Rasmussen bliver nu kritiseret af flere partifæller, fordi han vil have EU til at droppe sin kulturstøtte og skære ned på de fælles uddannelsesprogrammer i EU. Forslagene er et led i statsministerens forsøg på at skabe en klar arbejdsdeling mellem EU og medlemslandene, og de er først og fremmest designet til at komme de danske EU-skeptikere i møde. Mærkesag for Fogh Det har været en mærkesag for Anders Fogh Rasmussen at skabe tryghed blandt skeptikerne, siden et flertal af vælgerne i fjor sagde nej til dansk deltagelse i euroen. Den seneste udgave af statsministerens tanker om et kompetencekatalog, der skal sætte hegnspæle om EU's vokseværk, blev fremsat på en Europa-konference i Frederiksdal forleden. Her lagde statsministeren op til at få præciseret de områder, hvor der er enighed om, at EU ikke må blande sig. Fordelingspolitik og skatter Han nævnte fordelingspolitik og udskrivning af skatter. Derudover lagde han op til klare grænser på nogle af de mere marginale EU-områder. »Når nu vi alligevel ikke vil lovgive om kultur og sport i EU, behøver EU så overhovedet beskæftige sig med den slags emner? Og når alle er enige om, at vi også fremover selv skal bestemme indholdet af uddannelser i medlemslandene, hvor mange resolutioner, støtteprogrammer og handlingsplaner har vi så brug for«, spurgte Anders Fogh Rasmussen. 'Der er et stort behov' Svaret er ifølge Venstres medlem af Europaparlamentets kulturudvalg, Ole Andreasen (V), at der er stort behov for at beskæftige sig med kultur i EU. »Jeg ved godt, at min formand siger noget andet. Men på det punkt er jeg altså ikke enig«, siger Ole Andreasen: »Vi gør ikke noget for at harmonisere. Det styrker tværtimod mangfoldigheden og øger forståelsen på tværs af grænser. Og helt konkret: Uden EU's filmstøtte havde vi ikke haft nogen von Trier. Det har vi Zentropadirektør Peter Aalbæks ord for«. Brug for støtten Også Anne E. Jensen (MEP for V) kritiserer statsministerens tanker. Der er hårdt brug for både resolutioner og støtteprogrammer, mener hun. »Den åbne koordination af uddannelsespolitikken er en vigtig del af strategien om at gøre Europa til verdens mest konkurrencedygtige område. Uddannelsesprogrammerne er også vigtige. De giver ikke bare en masse studerende og lærlinge mulighed for at få international erfaring og en bedre uddannelse. De indebærer også et tæt samarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne, der løfter kvaliteten i uddannelserne«, siger Anne E. Jensen. Frygter tom retorik Men også blandt de modstandere og skeptikere, som statsministeren vil komme i møde, er der skepsis over for forslagene. Dansk Folkeparti er enig i, at der skal sættes grænser, men partiets EU-ordfører, Peter Skaarup, frygter, at der kun er tale om tom retorik: »Statsministeren prøver at overbevise vælgerne om, at Danmark ikke er så integrationsivrigt, men når det kommer til stykket er der kun en vej, og det er en stadig snævrere union. Regeringen har allerede opgivet sin mærkesag i EU-konventet om et kompetencekatalog, for når de store lande siger bøh, så falder regeringen skræmt tilbage«. SF konstaterer, at forslaget på ingen måde vil komme venstrefløjens nejsigere i møde. Tværtimod, siger Villy Søvndal, EU-ordfører for SF. Klar interesse i at samarbejde »Lige præcis på kulturen har vi en klar fælles interesse i at samarbejde, så vi kan gå op imod den amerikanske dominans. Og uddannelserne er ikke noget godt sted at skære fra, nu hvor alt bliver mere internationalt orienteret, og de unge rejser mere og mere«, siger han: »EU-skeptikerne blandt vore vælgere går op i helt andre ting, f.eks. solidaritet, beskatning af miljø og selskaber, social sikring - alt sammen noget, vi ønsker mere samarbejde om«. Det var lørdag ikke muligt at få en kommentar til kritikken fra statsminister Anders Fogh Rasmussen.