Sældøden i Kattegat har nu også ramt den svenske kyst mod Kattegat. Med fundene af 38 døde sæler i Sverige har antallet af døde sæler omkring Kattegat passeret 300. I Danmark er der hidtil fundet omkring 280 døde sæler. Ifølge det svenske nyhedsbureau TT er i hvert fald nogle af de døde sæler i Sverige blevet ofre for samme sælpest, som er konstateret i Danmark. Kan være drevet i land fra dansk farvand Sælerne i Sverige kan være drevet i land fra dansk farvand, mener Henrik Lykke Sørensen, Skov-og Naturstyrelsens reservatsektion i Oksbøl. Tirsdag eftermiddag havde han ikke modtaget ny rapporter som sældøden, som især har ramt Anholt og Læsø og senest også nordkysten af Sjælland. Fiskere skyder sæler I Østersøen dør sælerne en anden død, idet myndighederne på Åland netop har givet tilladelse til, at fiskere skyder 156 af de 10.000 sæler i Østersøen. Meningen er at skræmme dyrene til naturlig skyhed. Desuden er fiskerne sure over, at sælerne æder fiskene i deres net.
Døde sæler i Sverige
Lyt til artiklen