Adoption og Samfund: Nej til børn som prøveklude

Adoptivbørn skal ikke belastes ved at være forsøgskaniner og foregangsmænd i dannelsen af nye familieformer. Det mener foreningen Adoption og Samfunds formand, Michael Paaske, der dermed sætter sig imod danske homoseksuelles krav om retten til at adoptere udenlandske børn. »Vi ser først og fremmest på barnets tarv og ikke på de potentielle forældres. Et adopteret barn er i forvejen udsat, på grund af at det har en anden hudfarve. Det skal ikke belastes yderligere. Derfor er det vigtigt, at barnet vokser op i en normal familie. Og indtil videre indbefatter det heteroseksuelle par og enlige«, siger Michael Paaske. Han understreger, at foreningen Adoption og Samfund ikke er hundrede procent enig i spørgsmålet om homoseksuelle og adoption. Broget billede Det radikale medlem af Borgerrepræsentationen i København Klaus Bondam er uenig med Michael Paaske i, at adoptionsreglerne passer til danskernes familiemønstre i dag. »Danskernes måde at lave familier på er meget forskellige og efterlader et broget billede. Der er meget få af de familier, som jeg kender, der lever som far, mor og børn. Grundlæggende handler det om, at barnet får tryghed og kærlighed, og ikke om, hvorvidt det vokser op med forældre af samme køn«, siger han. Men selv hvis det herhjemme blev besluttet, at homoseksuelle skulle have mulighed for at adoptere udenlandske børn, ville det ikke løse alle problemer. Et praktisk problem er nemlig, at mange afgiverlande ikke vil tillade adoption til lande, der giver homoseksuelle lov til at adoptere. 'Vil give urimeligt pres på venteliste' I Holland har man løst problemet ved udelukkende at lade de homoseksuelle par adoptere hollandske børn, men det er ikke en model, der kan efterlignes herhjemme, mener Michael Paaske. »Der bliver årligt kun givet 15-20 danske børn fri til adoption herhjemme. At lave de samme regler herhjemme som i Holland vil sætte et urimeligt pres på ventelisten til disse børn«, siger han. 'Det praktiske problem er lettere at løse' Klaus Bondam mener, at problemerne med afgiverlandene er et praktisk problem, der er lettere at løse end de mere principielle uenigheder i diskussionen. »Hvis der er lande, der ikke vil afgive deres adoptionsbørn til homoseksuelle familier, så kan de blive fri og udelukkende give børn til de heteroseksuelle familier«, siger han.