Efter adskillige måneders overvejelser har tre af de syv sigtede i Tvind-sagen nu besluttet frivilligt at lade sig afhøre om deres rolle i sagen om Tvinds Humanitære Fond, som mistænkes for at have kanaliseret 75 millioner kroner ulovligt uden om skattevæsenet. Ifølge De Bergske Blade i dag drejer det sig om Ruth Sejrø Olsen, Marlene Gunst samt Tvind-talsmanden Poul Jørgensen, der var bestyrelsesformand for den Humanitære Fond. Poul Jørgensen bekræfter, at han er en af de sigtede, som nu har indvilliget i at lade sig afhøre: »Vi har langt om længe fået et såkaldt afhøringstema fra politiet, så jeg ved, hvad jeg skal afhøres om, og så møder jeg selvfølgelig op«, siger Poul Jørgensen til aviserne. Hvad temaet for afhøringen er, vil Poul Jørgensen dog ikke afsløre. Politiet har stadig intet hørt fra de fire øvrige sigtede i sagen, heriblandt Mogens Amdi Petersen, og har nu givet dem en frist på fem uger, hvorefter retssagen vil blive forberedt, oplyser vicestatsadvokat Poul Gade.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























