For første gang i mere end 100 år bores der efter energi i den københavnske undergrund. Boretårnet står lige nu og arbejder på den yderste spids af Amager. Her håber statens energiselskab, DONG, og flere af hovedstadens energiselskaber at finde masser af varmt vand. Vandet findes omkring 2,7 kilometer nede i undergrunden, opvarmet af Jordens inderste glødende kerne. Mandag formiddag var borebisserne nået 450 meter ned i undergrunden med stålboret. Pudsigt nok står vi herude på øen med direkte udsigt til en stor del af de øvrige energikilder, som mennesket i dag har til rådighed. Kun 20 kilometer væk ligger det svenske atomkraftværk Barsebäck. En kilometer ude i Øresund står en stribe kæmpestore vindmøller og snurrer. Overfor ligger Prøvestenens gigantiske olie- og benzintanke og bag os ligger det enorme kulfyrede Amagerværk. Nogle frygter ulykker og radioaktive udslip fra Barsebäck. Andre klager over, at vindmøllerne spolerer, støjer og skæmmer i naturen. Stort set alle er enige om, at kul og olie bidrager til drivhuseffekten, og olie skaber stribevis af andre miljøproblemer. De første 4.000 Lykkes det at finde masser af såkaldt geotermisk energi i Københavns undergrund, vil man i år 2005 kunne levere varme til i første omgang 4.000 københavnske husstande. Det kan ske fra en lille, beskeden bygning med en stor varmeveksler, der suger varmen ud af det underjordiske våde guld og sender det kraftigt afkølede kun 15 grader varme vand tilbage i undergrunden. Ikke et eneste miljøproblem vil følge i kølvandet på den slags energiproduktion. Får København sit første geotermiske anlæg, vil det ikke længere kun være i det jyske, nærmere betegnet Thisted, at man på den måde får varmt vand fra undergrunden. Her har et anlæg i mere end en halv snes år forsynet omkring 2.000 husstande med vedvarende energi. Efterhånden som undergrunden i Danmark kortlægges i stadig mere detaljeret grad, håber og tror flere i energisektoren på, at geotermisk energi herhjemme har en ganske pæn fremtid, som det har været tilfældet i både Frankrig og andre dele af Europa. Jesper Magtengaard fra DONG er en af lederne i det geotermiske projekt. Han skønner forsigtigt, at op mod 20 procent af Københavns husstande, det vil sige 80.000 boliger, i teorien vil kunne forsynes med varme fra undergrunden. Et supplement Når det ikke er alle husstande, der kan forsynes med varme fra undergrunden, er det af både økonomiske og planlægningsmæssige årsager. En pæn del af varmen i København, specielt om sommeren, laves i dag ved afbrænding af affald. Overskudsvarmen fra produktionen af el vil det også være økonomisk fornuftigt at udnytte. Men den miljørigtige varme fra undergrunden, der ifølge DONG bogstaveligt talt strømmer ud mod Jordens overflade, er der måske også plads til i betydeligt omfang. I slutningen af denne måned ved vi langt mere om, hvorvidt der er tilstrækkeligt med 85 grader varmt vand nede i Amagers dybtliggende sandlag. Er der det, og forløber de første testproduktioner heldigt, er det op til teknikerne og politikerne at tage de næste skridt. Forude venter der investeringer på op mod 150 millioner kroner, før et københavnsk geotermisk anlæg står klar. Det bliver i givet fald selskabet Energi E2, der skal betjene varmepumpeanlægget på konkurrencedygtige vilkår. Kan forsyne mange huse Også under 10-12 andre danske byer er der gode vandførende lag, som måske kan forsyne titusindvis af husstande med geotermisk energi. I det perspektiv er det afgørende, at DONG's projektleder for geotermisk energi, Flemming Horn Nielsen, og hans tyske boreteam finder rigeligt med varmt vand i undergrunden. Når boringen i København er slut, rykker boreholdet og DONG til Malmø. Her vil en af atomkraftværket Barsebäcks ejere, energiselskabet Sydkraft, også forsøge at udnytte denne Jordens mest miljøvenlige energikilde.