Antallet af tvivlsomme badesteder i Danmark er steget fra 17 til 38 ud af de ialt 1300 målestationer. De tvivlsomme steder er der, hvor badevandet kan være udsat for lejlighedsvis forurening. En væsentlig forklaring på stigningen er, at der var ekstraordinært meget regn i august og september 2001. Det førte til, at kloakker og renseanlæg blev mere belastet, og at spildevand derfor er ført urenset ud i vandløb, søer eller ved kysterne, det som eksperterne kalder overløb. Badeforbud ved 15 strande I lighed med sidste år er der nedlagt badeforbud på 15 strækninger svarende til otte kilometer af Danmarks kyststrækning. Ifølge Miljøstyrelsen er det danske badevand fortsat af meget høj kvalitet og kommunernes overvågning fra 2001 viser, at 96 procent af badevandet overholder grænseværdierne.
Regnfuldt efterår giver beskidte badestrande
Lyt til artiklen