Brixtofte i behandling for alkoholmisbrug

Lyt til artiklen

Farums tidligere borgmester Peter Brixtofte (V) har søgt professionel hjælp for sit alkoholmisbrug, og derfor vil han være bortrejst i et par måneder. Det meddelte Brixtofte i eftermiddag i en fax, underskrevet af vennen Flemming Østergaard, der er direktør i F.C. København. »De sidste måneder har været hårde for mange borgere i Farum Kommune - ikke mindst for forhenværende borgmester Peter Brixtofte. Peter Brixtofte har derfor besluttet at søge professionel hjælp bl.a. for at lægge sit liv om«, skriver Flemming Østergaard. Nødvendigt at søge hjælp Han citerer den tidligere Farum-borgmester for følgende: »Igennem længere tid har der i pressen været en del omtale af mit forhold til rødvin. Uanset hvad der er min egen opfattelse, har jeg af nære venner ladet mig overbevise om, at det udgør et problem, som jeg bør søge professionel hjælp til at løse«. »Derfor er jeg bortrejst et par måneder, og i den periode er jeg ikke at træffe. Jeg glæder mig til at vende tilbage til mit arbejde på en sådan måde, at alle kan se, at mit problem er løst«. Ønske om fred, ro og hjælp Peter Brixtofte håber ifølge meddelelsen, at »venner, bekendte og pressen vil respektere hans og hans families ønske om fred og ro de næste par måneder«, hedder det vider. Flemming Østergaard skriver, at flere af Peter Brixtoftes nære venner er blevet opfordret til at hjælpe den tidligere Farum-borgmester til at forstå det nødvendige i at søge hjælp. »Det har jeg gjort. Derudover ønsker jeg ikke at komme med kommentarer«, skriver Flemming Østergaard.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her