Borgere kan udleveres uden beviser

Fremover vil danske statsborgere kunne udleveres til strafforfølgelse i et andet EU-land, uden at politiet i det pågældende land skal fremlægge beviser for, at danskeren faktisk har begået en forbrydelse. Det er konsekvensen af den EU-rammeaftale om fælles arrestordre - udlevering af statsborgere - som blev til efter terroren i USA i september, og som Folketinget vedtager i morgen. »Forslaget er udtryk for, at man går alt for hurtigt frem. Det forudsætter, at EU-landene har ubegrænset tillid til hinandens retssystem og lovgivning«, siger lektor i strafferet Jørn Vestergaard. Udlevering til andre EU-lande Med de nye regler kan danske statsborgere udleveres til retssystemet i et andet EU-land, hvis de er mistænkt for en forbrydelse, der er strafbar i Danmark og kan give et års fængsel. EU-aftalen indeholder desuden en lang liste over forbrydelser, som landene skal udlevere for, selv om de konkrete forbrydelser ikke er strafbare i Danmark. Rammeaftalen slår fast, at medlemslande ikke må sige nej til at udlevere med henvisning til, at en forbrydelse er politisk. Krav om systemkritikere Det har fået retsforskeren Preben Wilhjelm til at pege på, at når for eksempel Litauen - og muligvis Tyrkiet - bliver medlem af EU, vil de uden beviser kunne kræve systemkritikere og politiske flygtninge udleveret. Anmodningen om udlevering skal komme fra en lokal domstol, og en dansk dommer skal sige ja. Justitsminister Lene Espersen (K) bekræfter, at der ikke kan siges nej til udlevering på grund af manglende beviser: »Men det har ingen praktisk betydning, fordi vores retssystemer ligger så tæt på hinanden, at der ikke er nogen grund til at foretage en bevisvurdering«. Flertal hjemme med S Regeringens traditionelle støtte Dansk Folkeparti vil stemme mod aftalen. Men S leverer flertallet. »Når begæringen skal vurderes af en dommer, er vi trygge ved, at den grundlæggende retssikkerhed er i orden«, siger Frank Jensen (S), der som justitsminister i SR-regeringen fremlagde terrorpakken.