Skatten stod torsdag centralt i Folketingets afslutningsdebat. Den afslørede uenighed mellem de Konservative og Venstre om, hvorvidt en skattereform fra 2004 skal være fuldt finansieret. Desuden opfordrede de Radikale VK-regeringen til at sænke personskatterne hurtigst muligt. Statsministeren afviste blankt et forslag fra den konservative politiske ordfører, Pia Christmas-Møller, om at indregne en forventet gevinst ved, at folk vil arbejde mere, så en skattereform ikke er fuldt finansieret fra starten. DF ønsker jobfradrag Dansk Folkeparti kræver et jobfradrag for lavtlønnede samt en økonomisk gulerod til ældre lønmodtagere, når der skal forhandles finanslov til efteråret, sagde partiformanden, Pia Kjærsgaard. Socialdemokratiet vil sænke personskatten for de lavestlønnede. Samtidig skal virksomhedernes sociale ansvar gøres til en mere 'kontant forpligtelse'. S vil fjerne velhaversmuthuller Endelig skal de 'nye smuthuller for velhaverne' proppes til igen, og skattekontrollen skal skærpes. Hidtil har regeringen givet et par hundrede virksomhedsejere hver en halv million kroner. De rigeste husejere langs Øresund tjener titusinder af kroner, fordi ejendomsværdiskatterne fastfryses, og får en endnu større formue, sagde den politiske ordfører, Mogens Lykketoft. Ønsker farvel til forbehold Såvel Socialdemokratiet som de Radikale opfordrede regeringen til at arbejde for at fjerne de danske EU-forbehold. De Radikales leder, Marianne Jelved, skosede statsministeren for at svigte Venstres EU-engagement.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























