Sponsorskiltebryllupstøjet

Lyt til artiklen

Den hvide brud bliver mere farverig i den udgave, bryllupsportalen Bryllup.dk arbejder på at sende op ad kirkegulvet. Kjolen skal dekoreres med sponsorskilte, og brudgommens antræk skal også bære reklamer, der er til at få øje på. Resten af festen skal også være præget af reklamer, men til gengæld kommer den ikke til at koste parret noget. »Det skal være ligesom på sportsfolks tøj. Når brudgommen knæler ned, kan det være, at det afsløres, at der også er reklamer under hans fodsåler«, siger direktør i Bryllup.dk Kenneth Lund Petersen fornøjet. »Over 200 bryllupspar har tilkendegivet, at de er interesserede. Nogle er med på hvad som helst, andre sætter grænser«. Blandt de par, der har udvist interesse, er Lisbeth Sørensen og hendes udkårne, Henrik: »Det drejer sig om at turde skille sig ud fra den gængse mængde, at prøve grænser og nye ting. Ideen om at være levende reklamesøjler på den store dag, hvor man jo bliver set af en del mennesker, er da tiltrækkende. Meget tiltrækkende endda«. Sognepræst Niels Aage Hjorth fra den romantiske Hørsholm Kirke, som er blandt de mest populære bryllupskirker herhjemme, er på ingen måde begejstret og vil ikke vie et bryllupspar med reklamer: »Det er en dødssyg idé. Hvis parret er reklamesøjler, og der skal sættes skilte op, så gør man en af livets højtider til en event. Det er at promiskuere brylluppet som begivenhed, og personligt ville jeg afvise at vie dem«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her