Sultestrejkende vil drikke igen

Lyt til artiklen

De sultestrejkende irakere i Københavns Domkirke er lørdag eftermiddag gået med til atter at indtage væske, mens de fortsat ikke vil spise. Den ændrede holdning hos irakerne kom efter et møde, hvor man fra kirkens side fik hjælp fra en irakisk tolk, en læge og en præst. Irakerne blev opfordret til at tage væske til sig, fordi de ellers udsatte sig for en stor helbredsrisiko, og det ikke ville være til gavn for nogen parter i sagen, hvis nogle af irakerne blev alvorligt syge, oplyser Karsten Fledelius, der er formand for kirkens menighedsråd. Et medvirkende argument var, at det alligevel ikke ville lykkes at få myndighederne i tale før mandag. Ingen vaklen Blandt irakerne var der ifølge Karsten Fledelius en bekymring for, om det ville blive set, som om de vaklede i deres beslutsomhed - hvilket de ikke gør. Han tilføjer, at det er sat som en forudsætning for irakernes fortsatte tilstedeværelse i kirken, at kirken skal kunne fungere uhindret og at der ikke må være nogle blandt irakerne, der bliver alvorligt syge. De oprindelig 27 irakere indledte torsdag deres sultestrejke i protest mod, at de har måttet vente for længe på at få deres asylsager behandlet.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her