Fleksibel skole køligt modtaget

»Det, der foregår på Hellerup Skole, er overfladisk, naivt og fuldstændig uigennemtænkt. Det er en overdrevent ansvarsløs skole, hvor lærerne fralægger sig ansvaret ved at afskaffe timer og fag og lader eleverne gøre, hvad de har lyst til«. Uddannelseskonsulent og forfatter Carsten Ringsmose forstår ikke, at Hellerup Skole, som beskrevet i søndagens Politiken, fra næste skoleår vil gøre op med den traditionelle skolegang. Skolen vil indføre flekstid for eleverne og afskaffe timer, fag og klasser. Eleverne får en frihed, der betyder, at de i det store og hele selv tilrettelægger deres skolegang. De skal checke ind på en computer, når de møder og så ellers arbejde med et personligt projekt på tværs af fag. Der vil kun blive to daglige samlinger med lærere, mens klasseundervisning bliver mere undtagelsen end reglen. »Det er en illusion at tro, at man kan indrette børns udvikling efter lystprincippet. Børn kan ikke selv tage ansvar for, hvad de skal lære. De er dybt afhængige af voksne, der kan vejlede dem«, siger Ringsmose. »Dømt til succes« Forældreorganisationen Skole og Samfund tager godt imod projektet på Hellerup Skole, og formand Thomas Damkjær mener, at danske børn sagtens kan administrere det store ansvar. »Danske børn er opdraget til at være medansvarlige for deres egen udvikling. Men det kræver også, at forældrene bakker dem op og er i tæt dialog med skolen. Det er et pædagogisk projekt, som er dømt til succes«, mener formanden og understreger, at de elever, som i forvejen er bogligt svage, skal støttes i højere grad. Det er netop de svage elever, der bekymrer politikerne ved Hellerup Skoles projekt. Bekymring over svage børn »Man skal sikre sig, at man ikke taber de børn, der har brug for struktur, på gulvet. Lærerne skal være opmærksomme på, at der er nogle børn, som ikke kan håndtere et frit ansvar for egen læring«, siger Anne Baastrup (SF). »Man må heller ikke glemme, at børn i det område, hvor Hellerup Skole ligger, som udgangspunkt har det nemmere ved tilværelsen, hvilket betyder, at man nemmere kan gennemføre projektet«, siger Anne Baastrup. De konservatives uddannelsesordfører, Else Theill Sørensen, mener ikke, at principperne på Hellerup Skole kan overføres til resten af landets folkeskoler. Det vil kræve lærere, der er specielt uddannede, mener hun. »Hvis man tvinger sådan et system ned over en lærergruppe eller en kommunes skoler, tror jeg ikke, at det kan fungere. Nu skal man jo heller ikke smide et helt system væk. Forsøget er godt som et pædagogisk projekt, men totalt anarki går i hvert fald ikke«, siger Else Theill Sørensen. Minister: Spændende projekt Undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) mener, at Hellerup Skoles projekt er en spændende måde at tænke nye tanker på omkring undervisningens tilrettelæggelse. »Men eleverne skal lære de ting, vi har skitseret, at de skal lære i fagene på de forskellige klassetrin. Det skal enhver folkeskole leve op til - også Hellerup Skole«, siger undervisningsministeren, der endnu ikke vil tage stilling til, om projektet kan overføres til resten af folkeskoleområdet. »Der er helt klart et behov for, at vi ser på undervisningens tilrettelæggelse i folkeskolen. Undersøgelser viser, at op mod 20 procent forlader skolen uden brugbare læsefærdigheder. Det er for mig et vink med en vognstang om, at der skal ske noget med folkeskolen«.