Syge flygtninge får færre penge

Regeringen vil gøre livet endnu sværere for torturofre, traumatiserede og syge flygtninge, der er ude af stand til at påtage sig et arbejde, mener Rehabiliterings- og Forskningscenteret for Torturofre (RCT). Torturofrene vil få langt færre penge til rådighed end danskere på kontanthjælp, når de i lighed med raske flygtninge fremover skal på en særlig lav starthjælp i syv år. Den lave starthjælp bliver vedtaget i Folketinget i denne uge og skal motivere flere flygtninge og udlændinge til at komme i arbejde. Men det er ikke muligt for mange torturofre og traumatiserede flygtninge, vurderer RCT. »Regeringen kommer dermed til at straffe svage og syge mennesker. Regeringen vil sikre, at det kun er rigtige flygtninge, der får asyl i Danmark. Blandt dem findes stærkt traumatiserede mennesker, som er ude af stand til at arbejde«, siger socialrådgiver i RCT Bente Midtgaard og fortsætter: »Torturofre med kroniske skader og behandlingsbehov vil have svært ved at overleve, fordi de ingen mulighed har for at supplere starthjælpen med en indtægt. Og det vil være en meget ulykkelig situation for rehabilitering af torturofre og integrationen i det danske samfund«. Røde Kors-bekymring Også i Røde Kors vækker starthjælpen bekymring. Overlæge Ebbe Munk-Andersen skønner, at mindst 10 pct. af asylansøgerne i Danmark har det så dårligt, at de vil være ude af stand til at påtage sig et arbejde - heller ikke såkaldte skånejobs. »Den problemstilling er blevet tungere i løbet af det sidste år. Vores udgifter til medicin er steget kraftigt. Der er mange med så store problemer, at de vil være ude af stand til at arbejde, før de har været igennem en længere behandling«, siger han. Ifølge Ebbe Munk-Andersen er udgifterne til psykofarmaka eksploderet. Det viser en stikprøve på asylcenteret i Randers. De første fire måneder af 2002 var 60 pct. af de samlede medicinudgifter til psykofarmaka mod blot 27 pct. for et år siden. »Det gælder ikke for nogen andre i dette land, at man får allermindst, når man er syg. Og mange traumatiserede flygtninge vil ikke have mulighed for at supplere den lave starthjælp med anden indtægt«, siger Ebbe Munk-Andersen. Regeringens lovforslag har på forhånd støtte fra Dansk Folkeparti og dermed flertal i Folketinget. Men de radikale vil have et ændringsforslag til afstemning, så flygtninge med alvorlige fysiske og psykiske handicap ikke skal leve af starthjælpen. »Det holder ikke, at dybt retarderede, handicappede eller traumatiserede mennesker skal leve på starthjælpen i syv år. Der er tale om diskrimination. De kommer aldrig ud på arbejdsmarkedet«, siger den radikale ordfører Elsebeth Gerner Nielsen. Appel om at opgive loven Regeringens starthjælp svarer som udgangspunkt til statens uddannelsesstøtte. Lektorerne Morten Ejrnæs og Simon Thorbek fra Den Sociale Højskole har beregnet, at de fleste flygtningefamilier kun vil have et rådighedsbeløb på mellem 43 og 85 pct. af det beløb, almindelige familier på kontanthjælp har. Deres beregninger viser endvidere, at flygtningene ikke vil få ret meget ud af at supplere med deltidsarbejde. Derimod kan de tjene godt ved at sende deres børn ud på arbejdsmarkedet. Sammen med 160 andre fagfolk med kendskab til etniske minoriteter afleverede de to lektorer i går en indtrængende appel til Folketinget om at opgive loven. Den lave starthjælp vil ikke få flere i arbejde, men kun sikre forskelsbehandling og yderligere udstødning af flygtninge og udlændinge i det danske samfund, lyder kritikken.