Lykketoft afviser folkeafstemning

Socialdemokratiets top tager luften ud af alle spekulationer om at sende regeringens ændring af planloven ud til folkeafstemning. Politisk ordfører Mogens Lykketoft (S) afviser kategorisk en invitation fra SF om at bruge planloven som platform for at lade borgerne afgøre sagen. »Det bliver der ikke noget af. I Socialdemokratiet er vi utroligt tilbageholdende med at bruge det instrument i nogen som helst sammenhænge«, siger Mogens Lykketoft. Folketinget tredjebehandler tirsdag et forslag til ændring af planloven, der ifølge landinspektør og forskningsprofessor Esben Munk Sørensen fra Aalborg Universitet åbner for opførelse af op til 240.000 boliger på landet. Konklusionerne fik i går SF's formand Holger K. Nielsen til at foreslå en folkeafstemning, hvilket kræver tilslutning fra 60 mandater i Folketinget. Socialdemokratiets gruppe skal diskutere SF's forslag på et gruppemøde tirsdag formiddag, men efter Lykketofts udmelding er en folkeafstemning usandsynlig. Beregninger Esben Munk Sørensens beregning bygger på, at der findes 200.000 nuværende eller tidligere ejendomme på landet, »hvor ejeren nu får et retskrav på at indrette en ekstrabolig på op til 250 kvadratmeter« i gamle »overflødiggjorte produktionsbygninger«. Dertil kommer, at ejere af de i dag 20.000 landbrugsejendomme på over 30 hektar får ret til at opføre aftægts- og medarbejderboliger. Miljøminister Hans Christian Schmidt (V) har ikke selv leveret beregninger af forslagets konsekvenser, men han betegner Munk Sørensens regnestykke som vildt overdrevet, da det bl.a. ikke tager hensyn til 14 andre love og regler, der skal overholdes, før et boligbyggeri kan sættes i gang. Både Dansk Folkeparti og Kristeligt Folkeparti støtter forslaget, der således kan regne med klart flertal i Folketinget. Miljøordfører Eyvind Vesselbo (V) har ikke megen tiltro til Munk Sørensens regnestykke og peger bl.a. på, at der langtfra findes overflødige bygninger i samtlige landbrugsejendomme. »Det virker meget usandsynligt, at man vil nå op på de høje tal. Og hvis der endelig skulle komme til at bo nogle flere i landdistrikterne, så synes jeg kun, det er godt. Hidtil har problemet jo været afvandring fra landdistrikterne. Kan vi få lidt mere liv derude, skal man ikke bremse det«, siger Eyvind Vesselbo. Flere på landet Miljøordfører Ole M. Nielsen så også gerne flere flytte på landet, men tvivler på, at loven får nævneværdig effekt. »Der er stadig en række krav, der skal være opfyldt, før der kan bygges i landzonerne. F.eks. skal landmændene kunne dokumentere, at de har et reelt behov for at bygge ud til deres medarbejdere, og det går jo desværre ikke i retning af flere ansatte i landbruget« siger han.