Regeringen beskyldes for løftebrud

Regeringen er parat til at sænke nogle af de ydelser til arbejdsløse, der er højere end den grundlæggende understøttelse. Det får Socialdemokratiet til at beskylde regeringen for løftebrud, og også Dansk Folkeparti er skeptisk. Arbejdsløse skal finde et arbejde, for at få flere penge. Ikke ved at komme på en anden offentlig ydelse. Det mener regeringen, som er parat til at sænke nogle af de ydelser til arbejdsløse, der er højere end den grundlæggende understøttelse. Dansk Folkeparti skeptisk Det kan blandt andet ramme revalidering, som årligt hjælper cirka 36.000 mennesker, fremgår det af regeringens debatoplæg 'Flere i arbejde', som beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) offentliggør fredag. Men regeringen møder på forhånd modstand mod forslaget både fra højre og venstre side af folketingssalen. Dansk Folkepartis socialordfører Pia Kristensen siger, at hun er meget skeptisk, fordi de mennesker, som får revalideringsydelsen, er henvist til at leve af den, mens de genoptrænes, og ikke umiddelbart kan skaffe sig et rigtigt arbejde. Socialdemokratiet: Løftebrud Socialdemokratiets arbejdsmarkedsordfører Jan Petersen er heller ikke begejstret og kalder forslaget for »løftebrud«. »Så slap katten ud af sækken. Før valget sagde regeringspartierne, at de ikke ville skære i satserne for de forskellige ydelser. Det lægger ministeren tilsyneladende op til nu, og hvis det står til troende, står regeringen med et meget stort løftebrud«, siger Jan Petersen, der istedet opfordrer regeringen til at give flere mulighed for at få revalideringsydelse. »Det har vist sig at være et af de bedste instrumenter til at bringe folk væk fra ledighed begrundet i helbredsmæssige problemer. Jeg kan slet ikke forstå begrundelsen for at røre ved det«, siger Jan Petersen. Kritik fra socialrådgivere Forslaget møder også kritik udenfor Christianborg. Næstformand i Dansk Socialrådgiverforening Laila Walther kalder forslaget »frygtelig bekymrende og svækkende«. »Folk på revalidering har typisk en fysisk eller psykisk skavank, som gør, at de ikke er arbejdsmarkedsparate. For at rette op på det, kan de for eksempel få en uddannelse. Ydelsen gør, at de ikke behøver at arbejde ved siden af. Ellers kan de ikke gennemføre forløbet«, siger hun til Politiken.