Farum: 8,5 mio. kr. på repræsentation i 2001

Lyt til artiklen

Farum Kommunes udgifter til repræsentation er nærmest eksploderet i 2001. Kommunen har endnu ikke gjort sit regnskab op for sidste år, blandt andet fordi mange af de centrale papirer befinder sig hos politiet, men beregninger ud fra de flere tusinde bilag, som forvaltningen har udleveret til pressen de seneste uger, afslører, at der alene er brugt 3,8 millioner kroner på fire nordsjællandske restauranter. På Restaurant Sepp i Farum Park blev der sidste år spist og drukket for 2.536.903 kroner på skatteydernes regning. Bregnerød Kro kommer ind på andenpladsen med 671.259 kroner, mens Restaurant Brdr. Ox tegner sig for 485.596 kroner og Regatta Pavillonen for 113.496 kroner. Kommunen har også betalt en lang række udgifter for det private aktieselskab Farum Boldklub A/S og til overnatninger, møder og konferencer i sportsanlægget Farum Park. Samlet kan repræsentationsudgifterne i 2001 gøres op til 8,5 millioner kroner ifølge beregninger lavet af Farum-borgeren, projektchef, cand.merc. Lars Wismann. Han er tidligere bestyrelsesmedlem i Farum Venstre, men blev ekskluderet for at være illoyal over for partiet, bl.a. fordi han kritiserede borgmester Peter Brixtofte for at føre en uansvarlig økonomisk politik. »Forbruget er så afsindigt, at man har svært ved at tro på det. De mennesker, der har ansvaret for dette ufattelige frås, vil jeg ikke tøve med at kalde berigelsesforbrydere. De har haft den absolutte politiske magt og misbrugt den på det skammeligste. Der kan ikke være nogen tvivl om, at en stor del af disse penge må tilbagebetales af de ansvarlige«, siger Lars Wismann.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her