DFDS-færgen 'Princess of Scandinavia' ankommer i dag ved 16-tiden til Fredericia Værft. Det oplyser kommunikationsdirektør Leif Mikkelsen, DFDS, til Ritzau. Dermed er den danske færge lagt til kaj for at blive repareret efter branden på skibet, der brød ud sent fredag i maskinrummet. Passagerfærgen forlod Kristiansand i Norge klokken 4 mandag morgen. Ingen kom til skade ved branden på færgen. De foreløbige undersøgelser tyder på, at branden formentlig skyldtes et utæt olierør. Men ilden medførte omfattende skader på elanlægget i maskinrummet, og det er nu bl.a. disse skader, der skal udbedres. Det vides endnu ikke, hvor lang tid det vil tage at udbedre skaderne. Den danske søfartsstyrelse var søndag om bord på 'Princess of Scandinavia' for at undersøge årsagen til branden og skadernes omfang.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Debatindlæg af Jesper Gronenberg
Klumme af Lars Dahlager