I torsdags blev tre banker i provinsen udsat for væbnet røveri. Tendensen er tydelig: Røvere kaster sig i højere grad end tidligere over de små afsidesliggende filialer. »Forholdsmæssigt er stigningen i antallet af røverier ikke så stor i København som i provinsen. Man kan forestille sig, at det skyldes, at København er spækket med politi. Der er civile vogne, patruljevogne og motorcykler i et meget stort omfang. I provinsen er der længere fra politistationen og ud til de små byer«, siger kriminalkommissær Peter Forstrøm fra Københavns Politis røveriafdeling. Også i Finansrådet har man registreret, at provinsfilialerne er blevet mere udsatte. Ventetiden, før politiet når frem, betyder, at røverne er blevet frækkere, siger kontorchef Niels Lyngkjær. »Selv om alarmen går i en filial ude på landet, er der måske tyve minutter, til politiet kommer. Og så er der altså god mulighed for, at røverne i ro og mag kan sikre sig det, de vil have, og komme væk, inden politiet når frem. Nogle af dem er så frække, at de har tid til også at vente på tidsforsinkelseslåsen på boksen«, fortæller han. Han er ikke i tvivl om, at en del af røverierne er rockerrelaterede og bliver begået af supportere eller folk, der skylder rockerne de såkaldte 'dummebøder'. Samme historie Den teori bakkes op af kriminalinspektør Christian Petersen fra Holbæk Politi. »Det er det billede, der tegner sig. Rockerne laver ikke selv røverier. De røvere, vi har taget, fortæller for en stor dels vedkommende den historie. Og så stopper den der, for de vil jo ikke sige mere«, siger Christian Petersen. I sidste uge rykkede Holbæk Politi ud to dage i træk, da Nordea og Danske Bank i Tølløse fik bevæbnede gæster. Fortsætter den uheldige udvikling, kan konsekvensen blive lukkede filialer eller forringede muligheder for kunderne i provinsen, siger Niels Lyngkjær, kontorchef i Finansrådet. »Nogle steder eksperimenterer man med forskellige systemer for at nedbringe kassebeholdningerne. Flere steder på Vestsjælland kører man for eksempel med, at kunderne kun kan hæve 3.000 kroner per gang, og skal man have mere, må man ringe i forvejen«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?



























