V og S lige store i prøvevalg

Lyt til artiklen

Regeringen og Dansk Folkeparti har nu mistet det absolutte flertal på Christiansborg, antyder et prøvevalg, som PLS Rambøll har foretaget for Jyllands-Posten søndag. Venstre og Socialdemokratiet ville få lige mange pladser i Folketinget, 54 til hver. Og de to politiske blokke er inden for blot ét procentpoint lige store. Stikprøven bygger på 993 personer, der alle har oplyst, at de ville stemme på et parti. Tallene viser også, at Kristeligt Folkeparti ville være udslagsgivende, hvis Folketinget blev sammensat ligesom prøvevalget. Styrkelsen af midten på det politiske spektrum understreges samtidig af, at Det Radikale Venstre vinder tre mandater i forhold til valget, mens regeringens faste støtte, Dansk Folkeparti, er noteret for fem pladser færre. Centrum-Demokraterne klarer sig dårligt uden for rampelyset på Christiansborg, selv om partiet i øjeblikket er godt på vej til at samle de nødvendige underskrifter for at kunne genopstille. I november var partiet med 1,8 procent tæt på at blive repræsenteret i Folketinget, men nu er tilslutningen helt nede på 0,7 procent. Fremskridtspartiet er med tilslutning på 0,7 procent fortsat ude.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her