Et massivt politiopbud forhindrede søndag en regulær gadekamp mellem FCK-fans og Brøndby-fans uden for Parken i København. Flere gange forsøgte de mest ekstreme fangrupper at komme i slåskamp, og politiet delte flere knippelslag ud for at splitte grupperne. Søndag aften var knap 40 anholdt. De fleste er sigtet for at have overtrådt politivedtægten om ballade på offentlige steder. Enkelte blev anholdt for blandt andet at have kastet med sten og flasker mod politiet. En politimand blev kørt på sygehuset, efter at han sent søndag aften var blevet sparket i skridtet af en kvindelig fodboldfan ved Herlev Station. Mandag morgen skal en anklager i Gladsaxe Politi beslutte, om der er grund til at kræve kvinden varetægtsfængslet, oplyser kriminalpolitiet i København. Voldelige fangrupper Der var to ekstremt voldelige fangrupper på gaden. Den ene er tilhængere af Brøndby og hedder South Side United. Den anden støtter FCK og går under navnet Copenhagen Casuals. Begge grupper blev dagen igennem mandsopdækket af civilklædte betjente, der gjorde, hvad de kunne, for at holde dem adskilt. Alligevel kom det til få, men voldsomme sammenstød, hvor der blev kastet sten og flasker.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00
Nyhedsanalyse
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























