En enkelt af Venstre-folkene i Farums byrådsgruppe var ikke inviteret til det møde, hvor Henrik Jerger søndag blev udpeget til borgmester Peter Brixtoftes (V) efterfølger. Erik Fuchs ville have stemt imod Jerger, der vandt med stemmerne 6-4 efter tre omgange uafgjort 5-5. Det betyder, at Jergers modkandidat, Lars Carpens, formentlig havde vundet kampen om borgmesterstolen, hvis ellers Erik Fuchs havde deltaget i mødet. Presset fra Brixtofte Erik Fuchs mener, at Lars Carpens bedre end Jerger er i stand til at modstå presset fra Peter Brixtofte. »Jerger var borgmester i fem dage (da Brixtofte var på sygeorlov, red.), og da klarede han det helt fint. Men lige så snart Brixtofte vendte hjem, fik han en helt anden holdning til tingene. Og det er et tydeligt bevis på, at så længe Brixtofte er i nærheden, så kan han styre Henrik Jerger«, siger Erik Fuchs til Ritzau. Erik Fuchs var ikke inviteret til mødet på grund af hans enegang mod resten af Venstres gruppe. Han har heller ikke deltaget i andre af gruppens møder den seneste måneds tid, skriver Ritzau.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























