Løsgænger vælter Jerger i Farum

Lyt til artiklen

Venstre-medlemmet i Farum Byråd Henrik Jerger (V) har mistet borgmesterposten, allerede inden han fik overdraget kæden. Morten Pflug fra Venstres byrådsgruppe i Farum Kommune har med øjeblikkelig virkning forladt gruppen og trækker samtidig sin støtte til Jerger. Morten Pflug bekræfter over for Ritzau, at han under ingen omstændigheder kan pege på hverken Henrik Jerger eller andre medlemmer af Venstre til posten som borgmester efter Peter Brixtofte (V). Morten Pflug lægger igen sin stemme over til løsgænger Paul Wachtell, der allerede en gang er blevet udråbt og afsat som Farums kommende borgmester. Morten Pflug beskylder Brixtofte for aftalebrud Morten Pflug begrunder sin beslutning om at blive løsgænger med, at borgmester Peter Brixtofte (V) har begået aftalebrud, idet han har meldt ud, at han nu er i tvivl om, hvorvidt han alligevel vil trække sig fra byrådet. På et møde søndag aften var det meningen, at Peter Brixtofte skulle trække sig umiddelbart efter gruppen havde udpeget en ny Venstre-borgmester. »Med dette sidste udspil fra Peter Brixtofte er min tålmodighed opbrugt, og mit håb om at kunne finde en holdbar - og ikke mindst troværdig - løsning baseret på et fortsat Venstre-flertal er forsvundet totalt«, siger Morten Pflug til Ritzaus Bureau. Paul Wachtell får opbakning Samtidig gør han det klart, at løsgængeren Paul Wachtell vil få hans fulde opbakning som borgmester efter Peter Brixtofte og ikke Venstres Henrik Jerger, som blev valgt som Brixtoftes efterfølger søndag aften. »Med Paul Wachtell i borgmesterstolen er det mit håb, at farcen i Farum bringes til afslutning, og at kommunen hurtigt vender tilbage til mere normale tilstande«, siger Pflug. Fortsat medlem af Venstre - bare ikke i Farum Han accepterer ikke længere tingenes tilstand og føler sig ikke forpligtet til at støtte Venstres byrådsgruppe, men vil vurdere sin stilling fra sag til sag. Konsekvensen bliver også, at han en af de kommende dage melder sig ud af Venstre i Farum og i stedet søger optagelse i en af lokalforeningerne i området, da hans politiske standpunkter fortsat vil være hos Venstre.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her