Markant stigning i samfundstjeneste

Stadig færre slagsbrødre og spritbilister rusker tremmer - de bliver i stedet idømt samfundstjeneste på op til 240 timer på for eksempel museer eller varmestuer for hjemløse. Antallet af lovovertrædere, der bliver dømt til samfundstjeneste i stedet for fængsel, er mere end firedoblet fra 1999 til 2001. Det viser en opgørelse fra Kriminalforsorgen. 'Meget positivt' »Det er meget positivt, at samfundstjeneste har fået et sådant omfang. Så længe den dømte kan opfylde betingelserne og lade være med at begå ny kriminalitet, så må det være en fordel for alle parter. Det er en sanktion, som gør, at man kan beholde sit arbejde og kontakten til sin familie«, siger William Rentzmann, direktør i kriminalforsorgen. Justitsministeriets målsætning for ordningen med samfundstjeneste var, at den skulle omfatte 3.000 personer, men sidste år blev der afsagt i alt 4.248 domme om samfundstjeneste. I år 2000 var det tilsvarende tal 2.348, mens der i 1999 blot blev idømt 970 domme om samfundstjeneste. Meget lavt tilbagefald »Tilbagefaldet til ny kriminalitet er meget lavt for samfundstjeneste, fordi man ikke kommer sammen med andre kriminelle, men tværtimod bliver placeret sammen med frivillige, som har overskud«, siger William Rentzmann. Kriminalforsorgens undersøgelser viser, at 17 procent af dem, som bliver idømt samfundstjeneste, begår kriminalitet igen, mens det samme tal for fængslede er 42 procent. Ordningen har medført, at kriminalforsorgen i år 2000 kunne lukke to mindre fængsler og spare næsten 100 fængselspladser væk. Lovændring Den store stigning skyldes først og fremmest en lovændring fra 2001, hvor overtrædelser af færdselsloven kom ind under ordningen. Samtidig bruger dommere i stigende grad muligheden for at idømme samfundstjeneste i sager om vold, tyveri og bedrageri. »Det er en udmærket sanktion«, siger Henrik Linde, formand for Den Danske Dommerforening.