Regeringen giver nu Danmarks Tekniske Universitet (DTU) en håndsrækning på 160 millioner kroner, som skal dække et voksende underskud i universitetets regnskab. Onsdag var forskningsminister Helge Sander (V) kaldt til samråd i Folketingets forskningsudvalg for at redegøre for DTU's økonomiske situation, og det var her, redningsplanen blev præsenteret. »Regeringen har fundet det nødvendigt at give DTU cirka 40 millioner om året over de næste fire år for at neutralisere universitetets voksende underskud«, siger forskningsminister Helge Sander. Første med selveje DTU er det første selvejende universitet, og sagen om millionunderskuddet kommer, samtidig med at regeringen har planer om at lade resten af landets universiteter overgå til selveje i løbet af en årrække. »Derfor er det for så vidt heldigt, at vi opdager fejlen nu. Dermed har vi mulighed for at indarbejde erfaringerne fra DTU, så de andre universiteter ikke kommer i samme vanskeligheder, når de skal overgå til selveje«, siger ministeren. Et notat fra Forskningsministeriet viser, at DTU ønsker at låne 1,5 milliarder til at renovere sine bygninger, men af notatet fremgår det, at »potentielle långivere er betænkelige ved udviklingen i universitetets kapitalforhold«. Måske ikke nok Både Socialdemokratiet og SF frygter på den baggrund, at der kan blive tale om flere indgreb. »Det virker underligt, at DTU, allerede så kort tid efter at de er overgået til selveje, har en så stor manko i deres økonomi. Jeg frygter, at regeringens millionudskrivning ikke er tilstrækkelig til at få universitetet på ret køl«, siger SF's forskningspolitiske ordfører, Morten Houmann. Socialdemokratiets ordfører på området, Thomas Adelskov, kalder regeringens redningsplan en »skinmanøvre«. »Regeringen ønsker at komme videre med at indføre selveje til resten af universiteterne, og derfor skal problemet med DTU løses hurtigst muligt«, siger Thomas Adelskov. Afviser flere indgreb DTU er tilfredse med regerings håndsrækning og afviser samtidig, at det vil blive nødvendigt med flere indgreb. »Vi har orden i økonomien og kan nu træde speederen helt i bund og få gang i alle de aktiviteter, så DTU kommer helt i front«, siger DTU's rektor, Lars Pallesen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Noa Redington
Kronik af Knud Peder Jensen
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
Det føles mærkeligt at grine her. Og det viser, hvor stort hans talent er




























