Brixtofte: Sket er sket

Brixtofte er vippet af tronen i Farum og sat uden for døren til Venstres gruppeværelse på Christiansborg, men det giver ikke anledning til den store selvransagelse hjemme i sofaen. - Foto: Jens Dresling
Brixtofte er vippet af tronen i Farum og sat uden for døren til Venstres gruppeværelse på Christiansborg, men det giver ikke anledning til den store selvransagelse hjemme i sofaen. - Foto: Jens Dresling
Lyt til artiklen

»Ved du, hvad det bedste er?«. En forslået og forhenværende borgmester Peter Brixtofte (V) afventer som sædvanlig ikke svar, men klarer selv eftersætningen: »At jeg i eftermiddag skal ud at se min lille datter spille fodbold«. Kigger fremad Selv om Brixtoftes karriere de seneste par dage - efter måneders tilløb til økonomisk deroute for Farum Kommune og adskillige hundrede siders dokumentation for et personligt overforbrug på skatteborgernes regning - er kollapset aldeles, vender han fortfarende blikket fremad. Ganske vist er Brixtofte vippet af tronen i Farum og sat uden for døren til Venstres gruppeværelse på Christiansborg, men det giver ikke anledning til den store selvransagelse hjemme i sofaen. Datter drilles Pressens nærgående dækning af sagen i de tilfælde, hvor den har inddraget familie og personlige venner, har dog plaget Peter Brixtofte. At den lille fodboldglade datter er blevet udsat for drillerier er faktisk det, som trækker den første og eneste klump i halsen. Misforståelser og de andres ansvar Alt andet tilbagevises. De tårnhøje restaurationsregninger med vine til tusindvis af kroner er beklagelige og udtryk for misforståelser, og ifølge den tidligere borgmester har han siden 1990 ikke selv attesteret regninger. Det har han haft folk til - nemlig den nu sygemeldte direktør Leif Frimand og hans chauffør. Rimelige frynsegoder »Det er ærgerligt, at disse misforståelser ikke blev rettet dengang. Men jeg vil ikke tørre ansvaret af på embedsmænd - i sidste ende er det mit«, siger han, der dog ikke nægter, at der både er indtaget vin og varme retter under de kommunale møder. »Der blev bestilt mad og drikke, for jeg synes, det er et rimeligt frynsegode i det kommunale arbejde, som ikke er særlig vellønnet«, siger han. Undrer sig over eksklusion Selv om Brixtofte øver sig på at vende den anden kind til og aflyser alle forventninger om hævntogt lokalt og nationalt, så »undrer han sig såre« over eksklusionen fra venstregruppen i Folketinget. »Der kan jeg bedre lide den lokale vælgerforenings holdning, som venter og ser, om der er grundlag for kritikken, før den tager en beslutning. Jeg kan ikke forstå holdningen i det parti, jeg har tjent meget loyalt i 37 år«, siger han. 'Uheldige dispositioner' Den tomme pengekasse i Farum tilskriver Brixtofte uheldige dispositioner, og han afviser totalt, at han - som påstået de seneste dage af blandt andre tidligere byrådskolleger - har ført kommunale penge ud af landet. »Det er en helt vanvittig påstand - helt gakgak«, siger han, der dog onsdag i tv bekræftede, at han har været med til at oprette to selskaber i Litauen. Tilbage i privaten sidder Peter Brixtofte med spisebordet som arbejdsplads og gulvet som arkiv og stirrer ud i en ukendt fremtid og ned i en blank kalender. I gang med bog Jeg har aldrig tidligere kun haft ét job, konstaterer han, men glæder sig dels til at skrive en bog, dels til at vende tilbage som løsgænger i Folketinget efter sommerferien: »Og så er jeg jo helt ubundet og kan fremsætte mine egne lovforslag«, siger han.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her