Brand i højhus i Bellahøj muligvis påsat

- Foto: Jens Dresling
- Foto: Jens Dresling
Lyt til artiklen

Branden, der lørdag eftermiddag raserede taget på et højhus Ved Bellahøj 12 i Københavns nordvestkvarter, kan være påsat. Den vurdering kommer både kriminalpolitiet og brandinspektør Niels Ole Blirup fra Københavns Brandvæsen med. Solbadende kvinde hørte mandsstemmer Branden opstod i en madras, der stod ved et pulterrum på tagetagen, og branden forårsagede ødelæggelse af hele taget. »En kvinde, der lå og tog solbad på en solterrasse på taget tæt ved det skur, hvor madrassen stod, har fortalt os, at hun umiddelbart inden branden hørte stemmer fra to yngre mænd inde i pulterrummet. Vi ved ikke med sikkerhed, om branden er påsat, men noget kunne tyde på det«, siger Niels Ole Blirup til Ritzau. Taget udbrændte Branden opstod ved 14.30-tiden, og den var så voldsom, at hele taget udbrændte. Til alt held, var der kun pulterrum på taget. Ved andre bygninger i området er der placeret såkaldte penthouse-lejligheder oven på bygningen. Kvinde fik chok Ingen kom til skade ved branden - dog måtte en ældre handicappet kvinde køres på skadestuen - formentlig på grund af chok. Beboerne i de 16 taglejligheder i den ni etagers betonbygning måtte evakueres, men ifølge brandinspektør Niels Ole Blirup kan alle beboere senere på dagen vende tilbage til deres lejligheder. Højhuset Ved Bellahøj 12 er et af de første højhuse, der blev opført i Danmark.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her