Hærværk mod synagoge

Lyt til artiklen

En herboende udlænding trængte lørdag ind bag de solide jerngitre, som omkranser den jødiske synagoge i Krystalgade i det indre København, og overmalede ydermuren med politiske slagord. »Der var afsat en række arabiske bogstaver og nogle jødiske tegn. Og så havde gerningsmanden forsøgt at skrive terrorist på muren«, siger kriminalpolitiets vagtleder i København, John Lorenzen. Ikke første gang Slagordene blev hurtigt fjernet fra ydermuren, og politiet har fanget den formodede gerningsmand, som tidligere har gjort sig bemærket med at male antiisraelske politiske slagord - blandt andet på Assistenskirkegårdens mur på Nørrebro, oplyser kriminalpolitiet. Den jødiske organisation Mosaisk Troessamfund har tidligere modtaget dødstrusler fra det yderligtgående muslimske parti Hizb-ut-Tahrir. Men politiet finder det usandsynligt, at partiet også står bag gårsdagens hærværk. »Vi vil selvfølgelig undersøge det, men der er intet, som peger i den retning«, siger John Lorenzen. Blum: Jøder udsættes for flere trusler Især i Frankrig er jødiske synagoger blevet angrebet i kølvandet på optrapningen af krigen i Mellemøsten, og Mosaisk Troessamfunds formand, Jacques Blum, siger, at danske jøder i stigende grad bliver udsat for trusler. »Vi har seks konkrete tilfælde, hvor jøder er blevet fysisk overfaldet på gaden. Fem er meldt til politiet, og i de særligt grove tilfælde har vi tilknyttet en krisepsykolog«, siger Jacques Blum og fortsætter. »Spraymaling kan man fjerne, men det er chikanen, der er det værste. Vi oplever også, at folk tager deres kalotter af af frygt for at blive overfaldet«. Politiet afviser Københavns kriminalpoliti afviser, at der er sket en stigning af politisk hærværk og vold vendt mod det jødiske minoritetssamfund efter optrapningen af krigen i Mellemøsten. »Vi har en række sager. Men det er heldigvis stadig meget få«, siger John Lorenzen fra Københavns Kriminalpoliti, der ikke vil skærpe overvågningen af den jødiske synagoge som følge af det sidste hærværksforsøg. »Vi foretager den samme skærpede overvågning som alle andre steder, hvor der er fare for politiske overgreb«, siger John Lorenzen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad
Fylder engelske ord for meget i dansk?

Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her