Fire unge tvangsanbragtes flugt fra en lukket ungdomsinstitution på Sjælland natten til søndag tog sin begyndelse, da en af de unge lokkede personalet ind på sit værelse, oplyser politiet i Frederikssund. En af de fire, der alle var anbragt på institutionen Sølager ved Hundested, tilkaldte midt om natten personalet under påskud af, at der var noget galt. Truede med kniv »Da to ansatte låste sig ind på hans værelse, sad han med en kniv i hånden. Med kniven truede han personalet til at udlevere nøglerne til institutionen, hvorefter han låste tre andre indsatte ud af deres værelser«, fortæller den vagthavende hos Frederikssund Politi. De fire unge mænd i alderen 15 til 17 år stjal ifølge politiet en taske og en pung fra personalet, inden de låste sig ud fra den lukkede institution og stak af i en personalebil. Grov kriminalitet Tre af de fire sidder varetægtsfængslet for 'grovere kriminalitet', mens den fjerde afsoner en voldsdom. Søndag eftermiddag var det endnu ikke lykkedes politiet at finde de fire unge.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























