Regeringen og DF er enige om en opstramning af udlændingepakken, som fremlægges senere i dag. Aftalen mellem VK og Dansk Folkeparti vil betyde tusinder færre flygtninge og indvandrere og en milliardbesparelse for de offentlige kasser, forudser Dansk Folkeparti. Partiformand Pia Kjærsgaard betegner aftalen, der blev indgået tirsdag, som vidtrækkende og tilfredsstillende. Forventer dramatisk nedgang i 'tallet' Hun forventer, at Dansk Folkeparti nu kan leve op til sine løfter fra valgkampen om en dramatisk nedgang i antallet af udlændinge, der kommer til Danmark. Hvis det ikke sker, skal aftalen mellem de tre partier tages op til revision i efteråret 2003. »Der skal ske en dramatisk nedgang i tallet. Det er helt logisk. Det er det, regeringen lagde op til i sit lovforslag, og der har vi så yderligere fået gennemført nogle stramninger«, siger Pia Kjærsgaard. Sværere at få opholdstilladelse og indfødsret Udlændingepakken er skærpet i forhold til regeringens oplæg. Ifølge Ritzaus oplysninger bliver det endnu sværere at få permanent opholdstilladelse og indfødsret. Retskrav på bolig svækkes Adgangen besværliggøres af øgede krav til danskkundskaber og skærpede krav om, at ansøgeren ikke har begået kriminalitet. Desuden svækkes flygtninges retskrav til boliger, så de ikke længere får tilbudt en bolig efter tre måneders ophold i Danmark. Hemmelighedsfuld minister Regeringen har holdt kortene tæt til kroppen til det sidste. Integrationsminister Bertel Haarder (V) ville mandag ikke oplyse, om han satsede på et forlig med Dansk Folkeparti eller et kludetæppe, hvor Socialdemokratiet og andre partier kunne stemme for dele af lovforslaget. »Det vil vise sig«, sagde han til Ritzau. Socialdemokratiets udlændingeordfører, Ritt Bjerregaard, skulle efter planen mødes med Bertel Haarder tirsdag eftermiddag. Ritt Bjerregaard imod kontanthjælpskrav Folketingets udlændingeudvalg mødes kl. 15 tirsdag for at skrive betænkning om udlændingeloven. Samtidig holder Dansk Folkeparti pressemøde om forliget. Folketingets formand Ivar Hansen (V) har sat onsdag som sidste frist for at skrive betænkning om lovforslag i Folketingets udvalg. Ritt Bjerregaard oplyste mandag til Ritzau, at Socialdemokratiet støtter kritikken af lovforslaget fra FNs Flygtningehøjkommissariat, UNHCR. Derfor er partiet imod, at der skal gå syv år, før udlændinge kan få fuld kontanthjælp og i stedet skal have en lavere startydelse. Derimod støtter Socialdemokratiet, at aldersgrænsen hæves til 24 år for at indgå ægteskab, oplyste Ritt Bjerregaard.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00
Nyhedsanalyse
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























