Stop for resistente planter

Et utraditionelt forlig mellem de radikale, Dansk Folkeparti og miljøminister Hans Christian Schmidt (V) betyder, at en del af de mest omstridte gensplejsede planter ikke må dyrkes af danske landmænd, selv om EU ellers snart åbner for dyrkning af en hel stribe gensplejsede afgrøder. Det drejer sig om de mange sorter af gensplejsede majs, raps og roer, der alle som et led i udviklingen af planterne har fået indsat såkaldte markørgener, der gør planterne resistente over for antibiotika. Problem med resistens Formålet med disse antibiotikaresistens-gener er at lette udviklingsarbejdet med de laboratorieskabte planter. I forskerkredse har det dog længe været diskuteret, om ikke den slags planter kan udgøre et problem, fordi flere og flere bakterier i de seneste årtier har udviklet resistens mod antibiotika. »Vi forbyder allerede nu udsætning af planter, der er resistente over for antibiotika. Det gør vi, selv om et EU-direktiv lægger op til, at man først skal udfase brugen af den slags gener fra 2004 og fremefter«, siger den radikale miljøordfører, Elsebeth Gerner Nielsen. »Gensplejsning skal vi bruge til at gøre planterne resistente over for sygdomme, ikke til at bidrage til sygdomme eller til at gøre planter resistente over for sprøjtegifte. Jeg er ikke modstander af genteknologien. Jeg synes, det er ærgerligt, at danske forbrugere er så enormt skeptiske over for gensplejsning. Jeg mener, at det er meget nødvendigt, at vi tager gensplejsning i brug for at få en mere miljøvenlig landbrugsdrift. Men det nytter ikke, at man blot bruger genteknologien til at gøre planterne resistente over for f.eks. sprøjtegifte som Roundup«, siger Elsebeth Gerner Nielsen. Økologisk modstand Hun erkender, at de gensplejsede planter vil blive et kæmpeproblem for de økologiske landbrug, fordi gensplejsede planter via pollen spreder deres arvemateriale ud over de økologiske marker. Økologerne er modstandere af, at deres produkter indeholder gensplejset materiale. Fødevareminister Mariann Fischer Boel (V) meddelte onsdag, at hun vil nedsætte et ekspertudvalg, der skal vurdere risikoen for spredning af gener i hver enkelt afgrøde. Miljøpolitikere fra flere partier, blandt andre Jørn Jespersen (SF) og Keld Albrechtsen fra Enhedslisten, efterlyste i går ifølge Ritzaus Bureau mere klare meldinger fra regeringen om, hvad man vil gøre for at forhindre, at gensplejsede afgrøder ikke spreder deres gener til økologiske marker. Det klare svar fik de ikke. Også Elsebeth Gerner Nielsen beklager, at Folketinget ved behandlingen af EU-direktivet i forhold til dansk lovgivning ikke fik gjort noget mere for at sikre store afstande mellem de marker, hvor man må dyrke gensplejsede afgrøder, og de marker, hvor kun økologiske afgrøder vokser op.