Borgere samler underskrifter mod Brixtofte

Lyt til artiklen

Tålmodigheden er sluppet op hos en gruppe borgere i Farum Kommune. Borgmester Peter Brixtofte (V) skal ud - jo hurtigere jo bedre. Det er foreningen Demokratisk Forum, der i de følgende dage frem til den 14. maj samler underskrifter ind på blanketter med ordlyden: "Peter Brixtofte. Borgerne kræver at du forlader byrådet - NU!" Indsamlingen risikerer imidlertid at blive overhalet inden om af indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (V), der ventes at afgøre den verserende suspensionssag mod Brixtofte mandag eller senest tirsdag i næste uge. Skærpet politianmeldelse Det socialdemokratiske medlem af Farum Byråd, Sabine Kirchmeier-Andersen, udvidede torsdag sin politianmeldelse af borgmester Peter Brixtofte (V), skriver B.T. Hun mener, at Peter Brixtofte ikke alene brød styrelsesloven, men også straffeloven og begik mandatsvig, da han i april sidste år optog og i 10 måneder hemmeligholdt et lån på 250 mio.kr. Hemmeligholdt lånet Ifølge Sabine Kirchmeier-Andersen optog Brixtofte lånet for at skjule de massive økonomiske problemer, han havde ført kommunen ud i, ligesom han hemmeligholdt lånet og de økonomiske problemer for at vinde kommunalvalget november og dermed sikre sig en ny fireårig periode som borgmester. »Jeg mener, at Peter Brixtofte har begået mandatsvig. Med de oplysninger, vi har nu, tegner der sig et billede af en person, der har forsøgt at skjule vigtige økonomiske oplysninger om kommunens situation, og jeg kan ikke forklare det på anden måde, end at det har været for personlig vindings skyld«, siger Sabine Kirchmeier-Andersen til B.T.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her