Falske eurosedler er dukket op i Danmark, netop som butikkerne er ved at gøre klar til den første store turistsæson med euro som betalingsmiddel. Danske Banks juridiske afdeling har afleveret tre 20-eurosedler til bedrageriafdelingen under Københavns Politi. Eurosedlerne skulle officielt være stort set umulige at forfalske, men forfalskningerne er meget professionelt udført. Det skræmmer både politiet og Dansk Handel & Service, at det er lykkedes for falskmøntnerne at forsyne sedlerne med et vellignende hologram. Kriminalinspektør Niels Jørgen Abildgaard fra bedrageriafdelingen under Københavns Politi fører en ultraviolet lampe hen over de tre sedler for at afsløre bedrageriet. »De skal ikke lyse blåt, men det gør de. De er utrolig godt lavet med hologram og det hele, men hologrammet sidder inde i midten i stedet for ude i siden, hvor det hører til. Samtidig er sedlerne for glatte og mangler struktur. Nu skal de imidlertid undersøges af Rigspolitiets Kriminaltekniske Afdeling, så vi bliver 100 procent sikre«, siger Niels Jørgen Abildgaard. Yderligere en sag Fundet vækker bekymring, fordi sedlerne officielt skulle være nærmest umulige at forfalske. Dansk politi har kun kendskab til én tilsvarende sag i Europa. »En del af butikkerne her i København er allerede begyndt at skilte med euro-priser, men dette fund viser, at man skal kigge opmærksomt på sedlerne«, siger Niels Jørgen Abildgaard. Dansk Handel & Service vil på baggrund af fundet sende en advarsel ud til medlemmerne. Det er blandt andet påkrævet, fordi de ansatte i butikkerne ikke er fortrolige med eurosedlerne endnu.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























